Sådan skifter du label-størrelse på Zebra GK 420d


zebra-gk-420dNår du lige er gået i gang med FoodInfo og måske har fået nye label-størrelser, eller en helt ny printer, skal du sikkert indstille label-størrelsen på din printer. Ellers kan printeren og FoodInfo (eller rettere, din Chrome-browser) ikke finde ud af det sammen!

Hvis du har en labelprinter af typen Zebra GK420d, kan du herunder læse hvordan du skifter label-størrelse på den (har du en SATO CG 420 skal du i stedet læse HER).

Vi antager at du er på Windows 10. Hvis ikke, er vejen hen til printer-indstillingerne en lidt anden – spørg din lokale IT-nørd.

  1. Klik på “windows-flaget” nede i venstre hjørne af skærmen, og derefter på tandhjulet (“indstillinger”) der dukker op lidt ovenover.
  2. Vælg “Enheder”
  3. Find din Zebra GK 420d i listen over printere
  4. Vælg “Administrer enhed”
  5. Vælg “Udskriftsindstillinger” og gå ind under fanen “Optioner”
  6. Find afsnittet “Størrelse”, og indtast bredde og højde
  7. Bemærk at bredde og højde kan indtastes i cm, mm eller tommer – det vælger man lige ovenover. cm eller mm er at foretrække!
  8. Tryk “Anvend” og “OK”

Sommetider er det nødvendigt at “kalibrere” Zebra-printeren, særligt efter sådan en ændring her. Det gør du sådan her:

  1. Sørg for at isatte labels og indstillet størrelse passer sammen.
  2. Tænd printeren
  3. Tryk og hold “Feed” knappen (det er vist den eneste der er på forsiden) nede indtil den blinker to gange – slip så.
  4. Printeren smider derefter et antal labels ud, og skriver måske lidt på nogle af dem.
  5. Printeren skulle nu være kalibreret. Test om den kører præcis én label frem hver gang du trykker på knappen.

Husk, at når du skriver ud fra FoodInfo, så skal det valgte “print-medie” (indstilles inde i opskriften – men kan “overstyres” fra udskrifts-siden) stå til den rigtige label-størrelse – f.eks. “label 100x50mm”.