Denne artikel forklarer, hvordan algoritmen til fremhævning af allergener virker. Det kan være nyttigt at forstå, for at kunne fejlsøge hvis et allergene mod forventning ikke bliver fremhævet korrekt i ingredienslisten.
Allergene-info hører til ingrediensen
Vi taler generelt om sammensatte ingredienser, altså ingredienser der selv har en ingrediensliste, da simple ingredienser typisk bare er “sig selv” og enten kan være allergene eller ej. F.eks. æg eller nødder, der begge er allergener, eller æbler og cornflakes, der ikke er.
Hver eneste ingrediens har data om, hvilke allergener der findes i den pågældende ingrediens, og FoodInfo understøtter p.t. op til 7 allergener pr. ingrediens. Samtidig er der angivet, hvilke ingredienser der kan forekommer “spor af”. Det er altså ingredienser, der ikke er tilsat, men som man ikke kan udelukke forekommer i små mængder, pga. f.eks. krydskontaminering. Se mere herom i artiklen Spormærkning.
Hver ingrediens indeholder også en ingrediensliste, der “bare er et stykke tekst” der kommer fra producentens datablad (evt. gennem GS1 Tradesync). Heri er ikke som udgangspunkt information om allergener.
Algoritmen
Når FoodInfo skal fremhæve ingredienser, er det allergene-data der “bestemmer”. Algoritmen kigger ingredienslisten igennem, og sammenholder med, hvilke allergener der samlet set er i produktet – bruttolisten. Hver gang den kommer til en del-ingrediens, den kan genkende som allergene, og det pågældende allergene er i bruttolisten, bliver det fremhævet. Dvs. for hver allergene findes der en hel række ord, der kan fremhæves som værende pågældende allergene – f.eks. allergenet “laktose” – her skal fremhæves, hvis der står “mælk”, “fløde”, “ost”, “yoghurt” og så videre.
Håndtering af usikkerhed
Hvis der så dukker et hidtil ukendt mælkeprodukt op, lad os sige vi ikke havde “kefir” på listen over ting der skulle fremhæves på baggrund af allergenet “laktose” – så vil FoodInfo ikke kunne finde det, men stadig have angivet (fordi ingrediensen “Kefir” har angivet laktose som allergene) at der er laktose i ét eller andet. Da der ikke er noget der matcher, vil FoodInfo for en sikkerheds skyld tilføje “Mælk” til sidst i ingredienslisten (fremhævet). Samtidig bliver opskriften markeret med en advarselstrekant, der viser at der er noget der skal tages stilling til her. Tilføjelsen gør jo ikke mærkningen korrekt, så man bør ikke bruge den, men den er der for det tilfælde at man bruger den alligevel – så vurderes det, at det er bedre at der ER en fremhævning som en mælkeallergiker vil se, end at der IKKE er.
I det beskrevne tilfælde er det så en opgave for FoodInfo at få tilføjet kefir til bruttolisten af ingredienser med allergenet “laktose”.
Det er også sket, at en spormærkning er blevet placeret forkert, som et egentligt allergene. Så vil FoodInfo formentlig heller ikke kunne finde noget at fremhæve – fordi det ikke er noget der står i ingredienslisten. I det tilfælde skal ingrediensen rettes.
Hvis der er fejl i ingrediensen, så der helt mangler at blive angivet et allergene – enten ved at det slet ikke er angivet, eller at det fejlagtigt er angivet som “spor af” – så vil allergenet ikke blive fremhævet. Det arbejder vi p.t. på at kunne give en advarsel omkring, således at hvis der er nogle af ordene i bruttolisterne der findes i den samlede ingrediensliste, men det tilhørende allergene ikke er angivet nogle steder, så skal der advares.
