news_banner

Kære bagere og konditorer!

Så er der sket fine ting med kalkulations-modulet igen! Helt overordnet er det tre nye ting du kan glæde dig til:
  1. Nu er der 4 forskellige "andre omkostninger" du kan bruge til f.eks. emballage, afgifter, maskintid, ...?
  2. Du kan sætte disse "andre omkostninger" og arbejdsløn på delopskrifter også, og lade dem være en del af kalkulation på hovedopskriften.
  3. Du kan downloade hele dit kalkulations-overblik, med prisgrupper og det hele, som en csv-fil, og importere den i dit yndlings-regneark for videre tal-jonglering
Hvis du lige tænkte "kalkulations-overblik ... prisgrupper ... what?" så har du måske ikke læst disse to "gamle" artikler:

Endnu bedre overblik over kalkulation

Kalkulation - overblik og flere salgspriser

Men tilbage til nyhederne - de er beskrevet i de her to nye artikler, hvor du ser eksempler på hvordan man bruger de nye "andre omkostninger", hvordan de kan bruges i delopskrifter også, og hvordan du kan downloade hele molevitten til et regneark.

Kalkulation - nu kan du regne det hele med

Regn videre i dit regneark

Nå ja, der er også sket en lille fin ting med opskrifts-visningen: Nogle gange når man skalerer en opskrift ned, kan der være ingredienser der kommer ned i så små mængder, at der hidtil bare har stået 0 gram. Det er nu lavet sådan, at jo mindre værdien er, jo flere decimaler kommer der på - op til 3 decimaler. Og før blev der altid rundet ned. Nu bliver der rundet rigtigt af.

Nå ja, lige en allersidste ting - også i opskrifts-visningen - og særlig relevant for dem, der bruger FoodInfo i produktionen: Når man klikker på en delopskrift, i visningen af en hovedopskrift, kommer man nu hen til delopskriften skaleret til den mængde, den indgår med i hovedopskriften. Altså f.eks. i denne (del af en) rugbrødsopskrift:
delopskrift
... hvis du klikker på Iblødsætningen, kommer du som før hen til denne opskrift, men nu er den skaleret til 21 kg, som jo nok er det du skal bruge (hvis ellers du har skaleret hovedopskriften rigtigt).

Nå, så var der vist heller ikke mere for denne gang :-)

Som altid her til sidst: Du er til enhver tid velkommen til at kontakte mig og få en snak om hvordan FoodInfo passer ind i din virksomhed, og hvordan du nemmest kommer i gang, eller kommer videre.

Tag fat i mig på 5223 6999. Eller skriv en mail på anders@foodinfo.dk.

De bedste hilsner,
Anders, FoodInfo

Tak fordi du læste med! Spørgsmål? Ring til os på 5223 6999 eller skriv på info@foodinfo.dk. Vi tales ved!