news_banner

Kære bagere og konditorer!

Vi skrev kort efter nytår og fortalte om en række forbedringer i brugerfladen. Hvis du ikke lige har fået læst om dem, kan du nå det endnu:
MEN: Vi har lavet ENDNU en opdatering, så det nu er nemmere at styre, hvilke næringsegenskaber man ønsker at arbejde med, og hvilke man ikke gør. F.eks. er det træls at få en advarsel om at der mangler data for "flerumættet fedt" hvis det ikke er noget man skal bruge på sine labels (og det er det ofte ikke).

Og omvendt er det ærgerligt IKKE at få en advarsel for at der ikke kan beregnes "kostfibre" - hvis man nu gerne vil have dét på sine labels.

Men det er der styr på nu! Man kan ganske simpelt vælge hvilke egenskaber man vil se, og hvilke man er ligeglad med. Ja, de obligatoriske kan man selvfølgelig ikke slippe for.

Desuden er det nu muligt at beregne mængden af transfedt i produkterne. Det er f.eks. nødvendigt hvis man har produkter der skal ind i COOPs sortiment. Der er nogle ting man skal være obs på, men det står altsammen i artiklen.
Det er dejligt at opleve den aktivitet der er, rundt omkring i bagerierne - både når det handler om at få sig en god fastelavnsbolle, men også når man snakker med de bagere og konditorer der er i fuld gang med at få styr på opskrifter, labels og skilte i FoodInfo. Og heldigvis er det stort set kun positive tilbagemeldinger vi får - tak for det!

Du er som altid velkommen til at kontakte mig og få en snak om hvordan FoodInfo passer ind i din virksomhed, og hvordan du nemmest kommer i gang, eller kommer videre.

Tag fat i mig på 5223 6999. Eller skriv en mail på anders@foodinfo.dk.

De bedste hilsner,
Anders, FoodInfo

P.S. Fik du forresten læst det om hvordan man downloader alle sine opskrifter som en pdf-fil? Ellers har du en knap her, der fører dig det rette sted hen :-)

Tak fordi du læste med! Spørgsmål? Ring til os på 5223 6999 eller skriv på info@foodinfo.dk. Vi tales ved!