news_banner

Kære bagere og konditorer!

Jeg får for tiden mange henvendelser fra bagere, der er i tvivl om hvordan man skal angive allergener i ingredienslister - om FoodInfo nu gør det rigtigt. Det skyldes at der verserer en rigtig træls historie på bl.a. facebook, hvor en slagter har fået en bøde på kr. 40.000 for mangelfuld angivelse af et eller flere allergener.

Dvs. at allergenet stod i ingredienslisten, men det var ikke fremhævet. Når man læser historien kan det se ud som om at allergener skal fremhæves med STORE bogstaver. Og FoodInfo fremhæver jo med fed skrift, så får alle bagere nu også en bøde på 40.000 kr.?

Jeg kan sige 100% sikkert, at man fint kan fremhæve med fed skrift - det er jo også det man ser mest på div. dagligvarer. Hvis du vil læse reglerne kan du downloade pdf'en her, spole frem til side 169, og finde afsnit 18.2.2.1 om "visuel fremhævning".

Men det er mindst lige så vigtigt at huske, at der er flere faldgruber man skal være opmærksom på. Man skal kort sagt være obs på de advarsler, FoodInfo giver omkring kvaliteten af allergene-mærkningen, når der f.eks. anvendes ingredienser med mangelfulde allergene-data.

Jeg har skrevet en artikel inde på vores blog, som fortæller, hvad der skete for en af dine bager-kolleger, og hvad man skal passe på.
Som jeg også skriver i artiklen - Hvis du er det mindste i tvivl om noget vedr. din allergene-mærkning, så skriv en mail til mig på info@foodinfo.dk. Det er desværre tydeligt, at Fødevarestyrelsen ikke lægger fingre imellem når der uddeles bøder.

De bedste hilsner,
Anders, FoodInfo

Tak fordi du læste med! Spørgsmål? Ring til os på 5223 6999 eller skriv på info@foodinfo.dk. Vi tales ved!

Email Marketing Powered by MailPoet