Her finder du information om FoodInfo:
Anders
Tommy
FoodInfo drives i et parløb mellem to personer, der må siges at være det ideelle team til at stå bag et system som dette:
Tommy Larsson er bagermester gennem mere end 25 år, og har en kæmpe kontaktflade til branchen. Tommy har dermed en stor forståelse for hvad der forlanges af et system, for at det skal være attraktivt for en bagerforretning. Tommys rolle er på salgs- og administrations-siden.
Anders Jørgensen er softwareudvikler gennem mere end 20 år, og har udover de rent tekniske færdigheder en rigtig god fornemmelse for at udforme systemer så de passer til de brugere der skal bruge dem, og de situationer de skal bruges i. Anders har bl.a. som konsulent medvirket til flere forskellige softwareløsninger til fødevarebranchen – og mange andre brancher.
Udviklings-filosofien
Vi hos FoodInfo er meget pragmatiske. Vi ønsker ikke at bruge et par år og en million kr. på at udvikle et system der kender alle ingredienser og blandinger fra alle producenter, og har alle funktioner man kan og ikke kan forestille sig. Det var sådan man gjorde i gamle dage, da software blev udgivet på CD’er eller disketter. For helt ærligt, hvad skal bagerne så gøre mens de venter på at vi bliver “helt færdige”?
I dag når man laver software benytter man meget ofte “agile metoder”. Det betyder bl.a. at man fokuserer benhårdt på, hvad brugeren har mest brug for, og dermed udskyder mindre vigtige ting (uden at glemme dem!). Man frigiver opdateringer ofte, og lytter til feedback fra kunderne, så man hele tiden er sikker på at man er på rette kurs. Jeg har været med på mange projekter hvor udviklerne sad med en klar forestilling om hvordan det perfekte system skulle se ud, og når brugerne så blev spurgt, viste det sig at der var mange ting der skulle være anderledes. Og mest i den forstand, at udviklerne har det med at lave alt for mange funktioner, og at brugerne så kommer og siger at halvdelen aldrig vil blive brugt. Men selvfølgelig også ved at brugerne i den daglige brug oplever situationer der begrænser eller irriterer dem – det skal bare rettes.
Fordelen ved agile metoder er selvfølgelig, at man får lavet det system, brugerne ønsker, men ikke mindre at man har et brugbart system længe før et “konventionelt” system ville være færdigt. Hellere et system der fungerer 95% i dag, end et system der fungerer 100% (og hvad er 100% ?) om et år eller to.
Man må derfor forvente, at systemet kun bliver bedre og bedre. Forbedringerne implementeres i den rækkefølge det vurderes at give mest værdi for brugerne. Vi lægger vægt på at det skal være (meget) nemt at fortælle os at der f.eks. mangler en vare, eller ligefrem en funktion, i systemet. Det skal være nemt for alle deltagere at medvirke til at systemet bliver godt. Det gør vi bl.a. ved en kontakt-formular der kan nås fra alle sider, og er nem og hurtig at udfylde.
Er det nu smart?
Det synes vi. Ud over at vi kommer hurtigere i gang med at gøre livet lettere for bagerne, så betyder fremgangsmåden også, at systemet bliver “gearet” til løbende at blive udvidet med data efter behov. Det danner grobund for det, man på moderne dansk kalder “crowdsourcing”, hvilket vil sige at mange hjælper til med at holde systemet opdateret. Da nogen jo skal have ansvaret for informationerne i systemet, skal vi selvfølgelig godkende de ting der bliver lagt ind før de kan blive offentliggjort, men uanset dette, speeder det selvfølgelig processen voldsomt op. Bare vent og se 🙂