Mærkningsreglerne – hvordan håndterer vi dem?


Hos FoodInfo ville vi rigtig gerne kunne sige helt skråsikkert, at vores mærkninger overholder alle regler. Men det er der desværre ingen der kan, heller ikke os. Med de nuværende regler, og det nuværende marked, påstår vi at ingen kan mærke 100% korrekt i alle tilfælde, når man ønsker at bruge varer fra flere forskellige leverandører. Årsagerne til dette kommer vi ind på lige om lidt.

MEN:

  • Vi kan lave en mærkning, der overholder reglerne i langt de fleste tilfælde
  • Vi advarer, når der er potentielt problematiske ting i en konkret mærkning, så du selv kan tage stilling
  • En mærkning, der ikke overholder reglerne, kan ikke isoleret give anledning til en “sur smiley”

 

Hvad er problemet egentlig?

Når man skal mærke færdigpakkede fødevarer, skal man angive ingredienslisten, med ingredienser ordnet “faldende efter mængde”. Altså med det, der er mest af, først. Det er ikke svært, så længe man kun bruger “simple” ingredienser som mel, sukker, smør, vand, salt, osv. Her kender man i sagens natur mængden af hver ingrediens, for det står i opskriften. Bruger man færdigblandinger og tilsætninger af forskellig art, bliver det derimod problematisk. Her er blandingen godt nok mærket med en ingrediensliste, men man kender ikke den præcise mængde af hver enkelt ingrediens – kun hvor meget man har brugt af blandingen. Har du brugt 1 kg af f.eks. en melblanding, ved du ikke hvor mange gram hvedemel den bidrager med. Den vil producenterne af gode grunde ikke så gerne ud med. Resultatet er at man ikke kan placere ingredienserne fra blandingerne korrekt i sin liste. Og en ingrediens kan forekomme flere gange i listen – f.eks. hvis man både har brugt melblandingen (med hvedemel i) og noget “rent” hvedemel. Man kan med andre ord ikke lave en helt korrekt mærkning.

Se siden “Problemet med at lave en korrekt ingrediensliste” for en mere grundig illustration af problemet.

Man kan sige, at problemerne er resultatet af et misforhold mellem de informationer, leverandørerne ønsker at stille til rådighed, og de informationer som de lovmæssigt har pligt til at stille til rådighed. Leverandørerne har pligt til at oplyse om den procentvise fordeling at ingredienser i deres blandinger, men det ønsker de ikke af konkurrencehensyn.

Hvad med leverandørerne?

Grundholdningen hos fødevarestyrelsen er naturligvis, at reglerne skal overholdes, og at man må stille krav til sin leverandør om at give de nødvendige informationer. For det står der i loven, at de skal. Men sagens kerne er jo, at de informationer i mange tilfælde er forretningshemmeligheder, som det vil være belastende for leverandørerne at offentliggøre. Og uanset om man så fra fødevarestyrelsens eller anden officiel side gennemtvang, at leverandørerne skulle stille disse informationer til rådighed, ville der under alle omstændigheder gå en rum tid før det kunne rulles ud i praksis, og vi, på bagernes vegne, kan ikke sætte tiden i stå, men må lave den bedst mulige mærkning i dag, og i lang tid fremad.

Vi er i dialog med flere af leverandørerne, for at finde ud af hvor vi står, mht. at få de krævede oplysninger stillet til rådighed. Og selvom vi ikke har været bredt rundt endnu, er vi da blevet mødt med en vis velvilje. For vi kan nemlig tilbyde at holde de detaljerede oplysninger “indendørs” i vores system, så de kun bruges som basis for beregninger, og ikke kan ses direkte. Under de forudsætninger er det naturligvis mere acceptabelt for producenten at udlevere informationerne.

Vi fortsætter naturligvis med at være i dialog med leverandørerne, for at komme nærmere en løsning – vel vidende at det er en diskussion der skal tages leverandør for leverandør.

Hvad gør bagerene rundt omkring?

Bagerne mærker med de oplysninger de nu en gang har til rådighed, selvfølgelig med en sandsynlighed for at mærkningen ikke bliver “korrekt”. Dvs. mærker med “under-mærkninger” når der er tale om blandinger, sådan som vi har beskrevet ovenfor. Alternativt er der nogle der får leverandøren af blandingen til at lave mærkningen. Leverandøren yder så en service mod at få lov at holde sine kort tæt til kroppen, og i nogle tilfælde mod at kunden forpligter sig til at have et vist engagement hos den givne leverandør. Men hvad nu hvis man bruger blandinger/tilsætninger fra to forskellige leverandører? Ja, så kan man kort og godt ikke lave en korrekt mærkning. Altså med de nuværende regler.

Hvordan forholder Fødevarestyrelsen sig til det?

Vi har endelig (Oktober 2015) været i dialog med fødevarestyrelsens jurister, og har vendt problematikkerne. Først og fremmest ser vi det som positivt at FVST anerkender, at der er et problem, og er gået aktivt ind i sagen ved at hjælpe med at udforske mulighederne for at mærke korrekt, indenfor rammerne af reglerne. Det vi stadig ser som et problem er, at vi ikke 100% er i stand til at vurdere på forhånd, om en given mærkning opfylder reglerne eller ej. Og vi har heller ikke mulighed for at spørge på forhånd. Altså er det “trial and error” – vi må gøre vores bedste, og håbe det er godt nok.

Hvad er det så, vi kan gøre, indenfor lovens rammer, og hvor er det vi må prøve os frem? Jo, man har lov til at deklarere f.eks. blandinger “efter samlet vægt” (så man altså ikke skal kende den præcise sammensætning) under visse forudsætninger. Den væsentligste af disse forudsætninger er, at blandingen “kan anses som en sammensat ingrediens fastsat ved sædvane“. Sagt på en anden måde skal betegnelsen for blandingen være noget den almindelige forbruger kan forholde sig til og kender. Et eksempel fra reglerne er “bernaisesauce”, som kan være lavet med varierende ingredienser, men alligevel kan man bruge betegnelsen. Andre eksempler er margarine, nougat og vaniliesukker.

Når man gør det på denne måde optræder blandingen så med sin betegnelse samt en under-mærkning, f.eks. “margarine (Vegetabilske fedtstoffer (palme, kokos), vegetabilske olier (raps), vand, …)”. Men de enkelte ingredienser inde i parentesen kender man ikke mængden på.

Problemet ved at benytte sådanne under-mærkninger er, at “fastsat ved sædvane” jo ikke er noget objektivt begreb – det er beskrevet ved bl.a. en række eksempler på hvad der er, og ikke er “fastat efter sædvane”, i lovteksterne. Og vi er blevet informeret om, at vi ikke kan få “forhåndsgodkendt” en betegnelse for en blanding. Dog er vi som sagt også blevet informeret om, at en ugyldig betegnelse ikke isoleret set kan medføre en sur smiley ved FVST’s kontrol.

Men set med de positive briller, er der også rigtig mange af de sammensatte ingredienser vi positivt ved, vi kan betegne som f.eks. “melblanding”, “konfektmasse”, “bagehjælpemiddel” og andet. Og det er derfor vi siger, at vi i langt de fleste tilfælde kan lave en mærkning der overholder reglerne.

Hvordan er udsigterne til en løsning?

Problemet er først løst, når alle leverandører har indvilget i at stille detaljerede informationer om deres produkter til rådighed, og en infrastruktur til at kommunikere disse oplysninger til (bl.a.) os er etableret. Delvist hemmelige data er nemlig ikke understøttet af de protokoller og systemer som vi i dag bruger til at få leverandørernes data (GS1). Så spørgsmålet ovenfor er svært at svare på – og det er ikke sikkert at problemet bliver løst 100%. Men igen, der vil gå lang tid, og vi skal agere i denne periode også.

Hvordan håndterer FoodInfo det i mellemtiden?

Målet med FoodInfo er selvfølgelig at kunne lave 100% korrekte mærkninger til enhver opskrift. Det kan vi nu, hvis ikke der bruges blandinger, og som sagt laver vi nu mærkninger som vi i praksis erfarer bliver godkendt af fødevarestyrelsen:

  1. Vi angiver blandinger med betegnelser der efter vores vurdering er fastsat ved sædvane.
  2. Allergener kendes, og fremhæves korrekt.
  3. Næringindhold kan også beregnes uden problemer (i det omfang leverandørens data er komplette)

Det er altså en mærkning der, set fra brugerens synspunkt, indeholder det relevante (ingredienser og allergener), og som fødevarekontrollen efter vor erfaring godtager, fordi de ved, at bageren og vi ikke kan gøre det bedre end dét. Men der vil kunne forekomme betegnelser for blandinger, som af FVST vil blive vurderet som ikke “fastsat ved sædvane”, og som derfor vil blive krævet ændret.

Og hvis det ender med at vi KAN få den procentvise fordeling oplyst?

Så er vi allerede klar til at mærke på den HELT korrekte måde. Systemet understøtter ingredienser med procentvis fordeling – det er jo ligesom en del-opskrift, og det kan vi i forvejen.

Vi opdaterer denne side når der er nyt i sagen – politisk, teknisk eller andet. Gå evt. over til højre (“Hold dig opdateret”) og tilmeld dig vores nyhedsbrev, så bliver du blandt de første der ved når det sker.