Hvilke ingredienser kender FoodInfo?


Kort svar: “Hvis der er noget du skal bruge, skaffer vi det”. Det lidt længere svar kommer herunder.

Simple og sammensatte ingredienser

FoodInfo’s ingrediens-database indeholder både “simple ingredienser” (mælk, sukker, salt …), altså ting der ikke har en egentlig ingrediensliste – og “sammensatte ingredienser” – dvs. blandinger af forskellig art.

De simple kommer hovedsageligt fra en stor fødevaredatabase som Danmarks Tekniske Universitet stiller til rådighed, mens de sammensatte kommer fra producenter og grossister. Der er stor forskel på, hvor let det er for os at få data fra forskellige leverandører/grossister. Men det lykkes som regel.

Status nu og her

Her kan du se en status over, hvor mange produkter de enkelte leverandører har leveret ingrediens-data på. Tallene trækkes direkte fra FoodInfo’s database når du ser denne side, så de vil altid være opdaterede. Men husk at læse videre efter boksen – den indeholder ikke den komplette liste!

 

Mangler du stadig noget?

Der er grossister/leverandører, der ikke ønsker at levere data til os direkte, f.eks. fordi de selv har systemer til mærkning og opfatter FoodInfo som en konkurrent. Det står dig dog frit for at tage de datablade du har ret til, og bruge dem til at fremstille din mærkning, herunder taste data ind på din konto i FoodInfo. Men det skal du ikke gøre selv!

Bruger du således produkter fra CBP, Bäko eller andre der ikke er med på listen ovenfor, så skal du blot kontakte leverandøren, og bede om datablade på de produkter, du køber fra dem. Så lægger vi dem ind på din konto i løbet af kort tid, kvit og frit.

Spørg os endelig, hvis der er tvivl om noget i denne forbindelse.