Allergener – det forkromede overblik


For at kunne lave en korrekt ingrediensliste med fremhævede allergener, skal FoodInfo i sagens natur kende dine produkters allergener. Så nærmest fra dag 0 har vi kunnet tage råvarernes allergener, kombinere med din opskrift, og så fortælle hvilke allergener der er i dit produkt. Indtil nu har det (i basispakken) hovedsageligt været brugt til netop at fremhæve bestemte ingredienser i ingredienslisten, med fed skrift. Men det er måske ikke det mest nyttige i forhold til butikspersonalet, der hurtigt skal kunne svare på om der er dit-og-dat i den-og-den vare, eller kunne svare når kunden beder om nogle forslag til f.eks. kager uden æg, mælk eller gluten.

Derfor har vi nu udstyret opskrifts-oversigten med allergene-symboler, så man let kan se hvilke allergener der er i hvilke produkter. Dette gælder for butiks- og mester-visningen. Det ser f.eks. sådan her ud:

 

Vi har yderligere, for det tilfælde at personalet er vant til at kigge på de “gammeldags” allergene-skemaer, med produktnavne nedad og allergener henad, lavet netop sådan et skema, som man kan fremkalde ved tryk på en knap. Og hvis man VIRKELIG vil mindes gamle dage, kan man skrive skemaet ud, og have det på papir.

 

 

Indtil man lige bliver skarp på hvad de enkelte symboler betyder, kan man benytte sig af, at allergene-navnet dukker op når man holder musen hen over et symbol.

Vi håber I bliver glade for de nye muligheder, og modtager som altid meget gerne kommentarer og forslag!