OK, normalt er “browser-krigen” den almindelige markedsmæssige konkurrence om, hvilken af de “store” browsere, Edge, Chrome og Firefox der er den mest populære på PC. Hos os har det en lidt anden betydning, nemlig: Hvilken browser kan udskrive FoodInfo-labels ordentligt?
En opsummering
Hvis du har fulgt lidt med, har du bemærket, at “krigen” har bølget lidt frem og tilbage. Først var Chrome den ENESTE der duede – de to andre satte ALTID en vis margin på selv. Så kom Firefox med, og var endda rigtig god. Den vidste uden “hjælp” at der ikke skulle sættes marginer på. Så gik Chrome lidt i stykker i version 62, så man skulle skrue lidt på “skaler” knappen for at få labels ud. Et par versioner senere gav Chrome helt op, og ville ikke skrive FoodInfo labels ud overhovedet! Så var det vi var nødt til at anbefale Firefox 100%.
Dagens status
Nu (3. april 2018) ligger landet sådan, at både Chrome og Firefox virker hæderligt, så vi anbefaler dem begge (7-9-13!)
Hvis du oplever udskrifts-problemer, så prøv evt. “den anden” browser – og ellers lad os høre hvad du oplever, så prøver vi om vi kan hjælpe.
Tidligere artikler om udskrift og printere
Nu anbefaler vi Firefox browseren
Udskrifts-problemer og løsninger
Firefox: Skift nemt mellem label-størrelser