Efter en travl weekend hvor GS1 import-funktionen har været skilt ad og samlet igen, har vi nu fået importeret de første ca. 15 Puratos-produkter. Forskellige leverandører bruger GS1-systemet lidt forskelligt, så nu “forstår” vi endnu mere GS1-data, og er derfor endnu bedre rustet til at modtage GS1-data fra de resterende leverandører til bagersegmentet.
De 15 Puratos Danmark produkter er hovedsageligt chokoladeprodukter – kig selv ind og se. Vi har for øvrigt gjort det muligt at filtrere på leverandør, når man kigger på ingredienslisten. Det gør det lidt nemmere at få overblik over sortimentet fra en bestemt leverandør. Man kan selvfølgelig også stadig søge frit i ingrediensnavnene.
Som tidligere nævnt vil Puratos tilføje flere produkter til FoodInfo løbende.
OPDATERING 28/6: Der er som lovet lige her ovenfor blevet tilføjet produkter løbende, og Puratos er nu oppe på 65 produkter i FoodInfo.