Det helt korte svar er: “Valgfrihed”. Vi binder dig ikke til bestemte leverandører af hverken ingredienser, udstyr, labels, eller noget som helst andet. Det er dig, der skal vælge disse ting, ud fra dine egne kriterier, kvalitetsbegreber og smag og behag.
Ingredienser
De andre systemer på markedet er typisk bundet op på en enkelt eller et par grossister, og det vareudvalg de stiller til rådighed. Det kan være en god og prisbillig løsning, hvis du kan affinde dig med at være begrænset til dette udvalg. Men stiller du lidt større krav til udvalg, har du brug for flere leverandører, og så er det FoodInfo du har brug for. Hvis ikke vi har de ingrediensdata du skal bruge, så skaffer vi dem.
Udstyr
Også på udstyrssiden lægger vi vægt på valgfrihed. Vores system kører på alle platforme, der kan køre en Chrome-browser – dvs. PC, Mac, Android telefoner og tablets, og iPad/iPhone. En af vores meget aktive kunder laver f.eks. rigtig meget af FoodInfo-arbejdet fra sin Samsung telefon.
De “kundevendte skærme” (tilkøb) er også et frit valg – både om du vil ha’ dem i det hele taget, og hvilken type, størrelse, evt. stander – og pris – du går efter.
Mht. printere understøtter vi “alt hvad din browser kan udskrive til”. Så hvis du har en printer du i forvejen bruger med noget Windows-software, kan du med stor sandsynlighed bruge den, og lige sådan med Mac. Og skal du ha’ ny printer, er markedet stort (men vi har nu en anbefaling).
Labels
Du sætter sikkert pris på at detaljerne i din butiksindretning er i orden – og udseendet af dine labels er en del af dette! Vi stiller en række forslag til layouts til rådighed – men enten du, eller vi, kan designe dine labels fuldstændig som du vil.