I denne artikel vil vi kort gennemgå de vigtigste regler vedr. mærkning af færdigpakkede varer. De vigtigste, for det er et stort sæt regler med udspring i EU-lovgivning, og gældende for mange brancher. Men her har vi altså kogt det ned til essensen, i forhold til bagerbranchen.
Du kan evt. også downloade vores gratis lille e-bog “Pakket og Klar”. Den beskriver flere aspekter omkring det at sælge færdigpakkede varer til egen butik eller til engros-salg – herunder noget om stregkoder.
Hvis du bruger FoodInfo, har du alle de nødvendige informationer til rådighed til at lave en korrekt mærkning af færdigpakkede varer. Du behøver derfor kun bekymre dig om, hvorvidt der skal en etiket på eller ej. For uanset om det er et krav eller ej, i en given salgssituation, vil det altid være god kundeservice at levere både ingrediensliste med allergener, og næringsberegning. Kunderne bliver kun mere og mere bevidste om, hvad der er i deres varer.
Hvornår skal der etiket på?
Overordnet set skal et produkt mærkes, når det færdigpakkes og er til salg mere end én dag. Det kan være i egen butik, eller i en anden detailforretning. Færdigpakning vil bl.a. sige, at produktet er emballeret, så man ikke umiddelbart kan “komme til det” uden at bryde emballagen (du kan finde mere end en hel side(!) med definition af “færdigpakket” i mærkningsvejlendingen, som vi linker til om lidt!).
Hvad skal der stå på etiketten?
Kravene til etikettens indhold afhænger af forskellige forhold – vi beskriver indhold og forhold her:
Indhold, der altid skal være til stede
- Navn og adresse (evt. website-adresse) på ansvarlig producent
- Varebetegnelse
- Nettoindhold
- Holdbarhedsangivelse (“bedst før”)
- Evt. temperaturkrav til opbevaring
- Evt. andre opbevarings- eller anvendelsesforskrifter.
Indhold, der nogen gange skal være til stede
- Ingrediensliste med følgende krav:
- Ingredienser angivet i faldende orden efter mængde
- Allergene ingredienser fremhævet
- Indeholder også tilsætningsstoffer
- Næringsdeklaration (indhold af energi, protein, kulhydrat osv.)
- Mængdeangivelser, hvis relevant (QUID)
(QUID er kravet om at man i f.eks. Honningkage skal angive hvor mange procent honning der indgår. )
Nå, men hvornår er “nogen gange” så? Det er nogle lidt kryptiske regler, der kan sammenfattes således:
Vedr. ingrediensliste: Hvis varen fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme detailforretning, kan den skriftlige ingrediensliste udelades. Forretningen skal på forlangende kunne oplyse (evt. mundtligt) hvilke ingredienser der indgår i varen, incl. allergener og tilsætningsstoffer. I dette tilfælde er QUID mærkning heller ikke et krav.
Vedr. næringsdeklaration: Der er ikke krav om næringsdeklaration på “små mængder ikke-standardiserede håndværksfødevarer, der leveres direkte til den endelige forbruger eller leveres til lokale detailvirksomheder (indenfor 50km), der sælger direkte til den endelige forbruger.
Kort fortalt
- Du skal have labels på færdigpakkede varer, der varierer dog hvor meget der skal stå på dem
- Du kan i nogle tilfælde “slippe afsted” med at informere kunderne mundtligt – men det skal du og hele dit personale jo så også kunne!
- Så snart du har afdelinger/udsalg, eller leverer ud af huset, er ingrediensliste og evt. næringsberegning obligatorisk.
Nu er vi måske ikke helt upartiske her – men det lyder da som om, at det ville være dejlig nemt bare at køre med FoodInfo, og så ikke skulle spekulere så meget mere over det 🙂
Du kan downloade hele mærkningsvejledningen som pdf-fil her, hvis der er noget du gerne vil gå i dybden med. Der er mange timers læsning.