Nemt i gang med produktskilte


Du har længe kunnet lave produktskilte (og alle mulige andre slags skilte) med FoodInfo. Det er dog ikke SÅ længe siden vi tilføjede muligheden for at definere nogle tekster, der skulle indgå på skiltet, ud over de ting som FoodInfo normalt “leverer”. Som du nok husker, kan du selv angive 3 linjer tekst, der placeres bestemte steder på skiltet, afhængig af layout. Ellers kan du læse artiklen her.

 

 

Det ny er, at du kan redigere de 3 tekster inde på “rediger mange” siden. Det er rigtig rart, når du har en masse opskrifter, som du skal til at lave skilte til, f.eks. fordi du lige har købt dig en plastkort-printer (eller bare synes det er på tide). Så kan du udfylde alle dine skilte-tekster på én side, i stedet for at skulle ind i hver enkelt opskrift, indtaste, gemme, ud og finde næste opskrift, osv.

Her ser du “rediger-mange” siden – hvor vi har tilføjet “Tekstlinjer” som en mulighed, når du skal vælge felter. Du vælger “alt eller intet”, altså altid alle 3 felter på én gang. Men så kan du bare redigere løs … og husk at gemme når du er færdig (nede i bunden af listen).

 

 

Ekstra Tip

Hvis du har brug for at skrive forskellige skilte ud til samme produkt – f.eks. både et produktskilt, og et større skilt til når produktet er på tilbud – kan du bruge “salgsenheder”. Altså lave to salgsenheder, der indeholder det samme produkt, og som adskiller sig ved at have forskellige skilte-tekster. Så kunne du kalde salgsenhederne “Plastkort – Ølandshvedebrød”, og “Butiksskilt A4 – Ølandshvedebrød”, så du nemt kan se hvad der er hvad.