Ram plet på A4-arkene


Hvis du skriver ud på A4-ark, har du nok bemærket, at det kan være lidt af en udfordring at få udskriften til at “ramme” helt præcist. Det kan være svært at få alle labels til at blive helt ens, og teksten til at stå med de helt rigtige marginer rundt om.

Det skyldes to ting: Dels at browserne kan finde på at runde lidt af, når de fortolker de tal, de får fra FoodInfo. Dels at printere bare er lidt forskellige, så den samme udskrift kan fylde lidt mere i f.eks. højden, på den ene printer i forhold til den anden.

Det har vi lavet en løsning på!

Konsekvensen må være, at det skal være muligt at “finjustere” udskriften, så man kan kompensere for disse “fejl”. Det har vi nu gjort muligt.

Kig ind under “Layout->indstillinger”, og find afsnittet “Printer-justering”. Det ser således ud:

 

 

De to første felter justerer størrelsen i bredden hhv. i højden. Hvis udskriften f.eks. rammer længere og længere oppe på label’en, jo længere man kommer ned på arket, skal den nok lige have et “nøk” opad i højden, f.eks. til 105%.

Hvis de allesammen rammer “lige forkert”, f.eks. alle kunne trænge til at komme 2mm længere til højre og 1 mm ned, ja så sætter man bare “2” og “1” ind i de to “flytning”-felter.

Man kan bruge procenttal både under og over 100, og “flytning”-tal kan både være negative og positive.

Flytteriet og skaleringen træder kun i kraft på ark med flere labels – altså typisk A4-labels. På den måde kan du godt justere udskriften på din A4-printer, mens du lader den være på din labelprinter.