Her hos FoodInfo har vi fundet ud af, at næringsdata på fødevarer er et problematisk område. Det burde være rigtig simpelt: For at sælge en sæk mel, skal en leverandør sørge for, at hans kunde også er i stand til at bruge denne sæk mel, ellers er der jo ikke meget ved det. Og for at kunden kan bruge melet, skal han kunne lave de nødvendige mærkinger af de produkter, han fremstiller med melet. Selvfølgelig. Men hvad skal der til for at han kan det? Loven fastsætter nogle minimumskrav, men hvis leverandøren reelt set vil hjælpe sin kunde, skal der en smule mere til.
Hvad skal leverandøren gøre, for at opfylde loven?
Leverandøren har pligt til at levere data på de varer han sælger, herunder ingrediensliste, allergener og næringsindhold pr. 100g (faktisk skal han også levere den procentvise fordeling af ingredienser i produktet, for ellers er det ikke muligt at lave en helt korrekt mærkning af det færdige produkt – men det er en helt anden diskussion, som vi kan tage, når vi er færdige med denne her!).
Det gør leverandøren oftest ved at tilbyde et datablad med disse oplysninger. Enten på papir, eller som en pdf-fil eller lignende. Nogle leverandører har endvidere et IT-system, hvor man kan hente disse datablade, eller sågar lave sine mærkninger ved at indtaste sine opskrifter, og så laver systemet mærkningen. Lidt lige som FoodInfo.
Hvorfor er det så ikke godt nok?
Begge dele har store problemer. Får man bare et datablad, er man rent ud sagt ikke kommet særlig langt. Alle der har prøvet at lave en ingrediensliste i faldende orden, ud fra datablade, ved at det er rigtig besværligt og tidskrævende. Realistisk set et “no-go”.
Har leverandøren et IT-system er man lidt bedre hjulpet, men man har, I de tilfælde vi kender til, det meget store problem at systemerne kun kender leverandørens egne produkter, og dermed ikke lader dig som bager selv bestemme hvilke ingredienser du ønsker at bruge. Du kan måske indtaste de øvrige produkter selv, men hvor fikst er det, at alle bagere skal sidde og taste de samme 50 ingredienser ind i et system?
Men hvad skal leverandøren så gøre, for reelt at hjælpe dig?
Leverandøren skal hjælpe dig ved at give dig sine produktdata, i et format du kan bruge. Altså et format der understøtter det system, du ønsker at bruge (vi er forhåbentlig enige om at ingen ønsker at lave mærkninger i hånden!). Hvis du ønsker at bruge FoodInfo, ja så skal han sørge for at hans produktdata er tilgængelig for FoodInfo. Der er ikke nogen teknisk begrundelse for ikke at gøre dette. Hvis en leverandør giver os sine produktdata, sørger vi for at de kommer ind i systemet.
Hvorfor gør han så ikke det?
Der er hovedsageligt to grunde:
- Hvis leverandøren selv har et system til at lave mærkninger, er FoodInfo jo en konkurrent.
- Leverandøren “taster allerede data” i et eller flere andre systemer, så FoodInfo bliver ét for meget.
Begge to lyder umiddelbart som udmærkede begrundelser, men de holder bare ikke på langt sigt.
Hvorfor holder det ikke?
Vedr. 1: Ja, sådan er det. Men hvis kunden (bageren) synes at FoodInfo er et bedre system, måske fordi FoodInfo kan en masse andet og mere end bare at lave mærkninger, så skal leverandøren vel ikke straffe denne kunde ved at nægte ham data? Er det god kundeservice? Folk finder sig ikke længere i at blive bundet af tunge aftaler og restriktive regler. Frihed og gennemsigtighed er vejen frem. Leverandøren må fastholde sine kunder på anden vis, end ved at tvinge dem. F.eks. ved at levere en god service, herunder at hjælpe kunden med at løse sine opgaver, på den måde kunden ønsker.
Vedr. 2: Leverandøren har i bund og grund den rigtige indstilling, men har truffet et strategisk uheldigt valg ved at “taste” direkte i specifikke systemer. Eller nok snarere, han er bare startet ud med det første system der kom, så kom det næste, og så fremdeles. Der findes en global standard, GS1, som udover hele den danske dagligvaresektor, også benyttes af store leverandører som Valsemøllen, Engelhardt og Puratos. Pointen med denne standard er, at leverandører kun “taster” ét sted, og forbrugere henter data ét sted. I samme format, så man kan bruge de samme systemer.
Hvordan får jeg leverandøren til at hjælpe mig?
Det er her du har mulighed for at gøre en forskel. Leverandørens levebrød er dig. Du har mulighed for at stille din leverandør overfor et valg: Giv mig den service jeg har brug for, og fortjener, eller jeg finder en leverandør, der gør. Det behøver selvfølgelig ikke være så ultimativt, men fortæl at det her rent faktisk er et problem for dig. Du skal selv have lov at vælge det system du gerne vil arbejde med. Det skal leverandøren ikke. Systemer er ikke ens, mennesker er ikke ens, det skal der være plads til. Hvis leverandøren vil hjælpe dig, må han levere data du kan bruge – ikke bare levere en pdf-fil.
Vi har erfaret, at nogle leverandører taler negativt om FoodInfo for at forsvare at de ikke vil levere data. Bl.a. med argumenter om at FoodInfo ikke har opdaterede data. Men det er jo fuldstændig logisk – for hvorfor har vi ikke opdaterede data? Ja, hvis leverandøren ville samarbejde, kunne vi have fine, opdaterede data. Og hvis det oven i købet foregik via GS1, så ville vi have disse data under en time efter at leverandøren havde tastet dem ind. Helt automatisk, og uden tastefejl. Men nogle af vore data kommer fra datablade, som jo ikke automatisk bliver opdateret, slet ikke når leverandøren ikke samarbejder. Og så kan vi risikere at have forældede data. Kun leverandøren kan bedre denne situation.
For øvrigt er det jo ikke spor anderledes, end hvis leverandøren har udstyret sin kunde med en pdf-fil eller et datablad på papir. Det bliver nøjagtig lige så lidt opdateret, som hvis det ligger inde i FoodInfo.
Hvordan løser jeg problemet med manglende data nu og her?
Selvom du gør din leverandør opmærksom på dit problem, er det næppe praktisk muligt at løse det lige nu og her. Der er en masse praktik involveret. Men det skal ikke afholde dig fra at bruge FoodInfo, med denne leverandørs produkter.
Du henvender dig blot til leverandøren, og beder ham levere de datablade du har brug for. Så hjælper vi dig kvit og frit med at lægge dem ind på din FoodInfo-konto, så du kan bruge dem. Det er vi ret hurtige til.
Og en opfordring til leverandøren
Hjælp jeres kunder! Vær med i “cloud-tidsalderen”, og lad data komme lettest muligt til dem der skal bruge dem. Lad kunden selv vælge, hvad enten det drejer sig om produkter eller systemer. Hvis du har det bedste produkt, eller det bedste system, så vælger kunden dét. Lad være at tvinge kunden til at bruge et system, han ikke ønsker. Det er dine kunder, du spænder ben for, og det er næppe det du ønsker.