Udsmidningsmodulet hjælper dig med at holde dit spild på et minimum. Dit personale registrerer løbende, hvor meget der kasseres, og disse tal visualiseres så på forskellige måder for at give dig overblik over, om der er særlige tidspunkter eller produkter hvor produktionen skal ændres. Enten for at mindske spild, eller for at undgå mistet salg.
Modulet understøtter flere afdelinger, således at du kan følge registreringen for afdelingerne separat, eller for hele virksomheden samlet.
Her ser du eksempler på, hvordan det ser ud, når man kigger på data på forskellige måder:
Den “rå” tabel
Den mest “rå visning” er en tabel, hvor man har en linje pr. produkt og en kolonne pr. dag (derfor kan der kun vises 1 eller max 2 uger på denne måde). I hvert felt kan man se hvor mange produkter der er registreret udsmidt – evt. pr. afdeling, hvis der er flere afdelinger – og hvor meget det svarer til i kostpris – hvis man har kalkulationsmodulet.
Et eksempel kunne se sådan ud (“Bye1” og “Foo2” er korte navne for de to afdelinger vi har på testkontoen, hvor dette kommer fra):
Grafer pr. dag
Hvis man vil se tallene grafisk, og på den måde måske danne sig et overblik over om der er nogle udsving over tid, der er værd at bemærke – så kan man kigge på graferne. Her kan man se op til 4 uger ad gangen, og det kan se sådan her ud:
Den røde streg er en grænse man selv kan definere pr. produkt, og som angiver hvor man synes et “acceptabelt” niveau ligger. Man kan nok godt acceptere at smide 8 rundstykker ud, hvorimod det er mere kritisk at smide 8 othello-lagkager ud.
Ugeudsving
Ud fra en teori om, at efterspørgslen i nogen grad hænger sammen med ugedagen, har vi lavet “ugeudsving” grafen. Her tages hver enkelt ugedag i f.eks. en 4-ugers periode, og så tager man gennemsnit, max og min udsmidning for hver ugedag. Det ser sådan her ud:
Tager vi tirsdag som eksempel, kan vi se at det gennemsnitlige udsmid for Alpebrød (bare rolig, det er bare testdata som vi selv har fundet på 🙂 ) er ca. 14. Det har været oppe på 20, og nede på 5.
Pointen er så, at man nemt kan se, at der altid bliver smidt mindst 5 brød ud – så kunne man overveje at lave 5 mindre om tirsdagen. Og endnu færre om torsdagen og søndagen, hvor det mindste der er smidt ud, er 7-8 stykker. Til gengæld har der været stort set udsolgt en eller flere mandage, fredage og lørdage, men man skal jo stadig overveje hvor meget “buffer” man vil lægge ind for helt at undgå udsolgt.
Hvis du nu sidder og tænker, at man burde kunne se data på andre måder, eller har gode tips til hvordan man bruger de data vi viser, må du meget gerne kontakte os på info@foodinfo.dk. Vi er gode til at programmere, men knapt så gode til at drive bagerforretning 🙂