I dag er en stor dag i FoodInfo’s historie! Vi har fået importeret stort set alle Valsemøllens produkter til bager-segmentet i FoodInfo.
Som skrevet tidligere har vi haft en lang proces omkring at komme med på GS1 TradeSync, så vi kan få adgang til mærknings-data fra de producenter, der er tilsluttet systemet. Det er nu endelig lykkedes, og vi er officielt “Application Service Provider” i GS1 TradeSync. Når vi er det, kan vi, med tilladelse fra den enkelte leverandør, trække leverandørens data og bruge dem i FoodInfo.
Og Valsemøllen var så de første der bakkede op omkring FoodInfo, og meldte sig som leverandør af data til os. Det er vi rigtig glade for! Cirka 220 produkter er oprettet, og klar til brug for de bagere, der køber ind hos Valsemøllen.
Næste opgave: At få flere leverandører med, så vi kan få et stort, endnu mere brugbart og åbent system.