11 måder at informere kunden på


 

Her har vi samlet 11 måder at informere kunden på, i en artikel. God fornøjelse 🙂

Information i butikken

13Kunden læser på etiketten på en vare

De færdigpakkede varer på “kundesiden” af disken skal have påsat etiketter, der overholder lovgivningen. Her kan kunden se ingredienslister m. allergener, næringsberegninger, og en hel række andre informationer om produktet. Etiketterne er lavet med FoodInfo.

 

 

 

Medarbejderen informerer kunden direkte

Rigtig mange mennesker foretrækker stadig at spørge medarbejderen bag disken. Det kræver selvfølgelig, at medarbejderen kan svare hurtigt og sikkert, og også gerne komme med “bonus”-information og anbefalinger. Det kan hun nemt med en tablet med FoodInfo. Hun kan endda benytte special-søgninger til at svare på ting som f.eks. “hvilket af jeres brød har højest fiber-indhold?”, eller “hvilken kage indeholder mindst sukker?”

 

 

12Medarbejderen sender en mail til kunden

I førnævnte situation ender det forhåbentlig med at kunden får anbefalet et eller flere produkter, som han køber. Interesseret og engageret som han er, ønsker han at få produktinformationen med hjem. Da varerne bag disken ikke er mærket med labels, kan medarbejderen i stedet tilbyde at sende informationerne til kunden direkte på email. Dette gøres med få klik.

 

 

5Kunden læser på en info-stander

Butikken kan sætte en info-stander op, hvor kunden selv kan bladre i sortimentet, filtrere på kategorier, fravælge produkter med  bestemte allergener, sortere efter forskellige nærings-egenskaber, og flere andre ting. Det passer bedre til mange kunders temperament – de skal ikke stå med en kø af mennesker bagved, og optage medarbejdernes tid. Når kunden i ro og mag har fundet det hun vil have – og evt. kan tåle – kan hun gå til kassen og bede om det – uden for meget snak!

 

4Kunden indtaster en kort URL

Bageriet kan vælge, ikke at sætte en info-stander op, men i stedet lade kunden finde informationen med sin egen mobil. Det har fordelen, at endnu flere kan “bladre” samtidig – og kunden kan via bogmærker eller søgehistorik finde tilbage til bageriets produkter på mobilen, næste gang hun har lyst til brød eller kager. Den helt lavpraktiske løsning, er måske den, som mange vil foretrække – fordi man netop bare skal gøre som man plejer – at ophænge en lille plakat med en kort URL, der er nem at indtaste i browseren – f.eks. foodinfo.dk/1234.

 

Kunden scanner en QR kode med mobilen

En anden måde at få informationen “skubbet” over på kundens mobil, er via en QR-kode. Den kan også være placeret på en lille plakat eller andet, som kunderne kan få øje på, og scanne. Det er en forudsætning, at kunden har en QR-scanner i telefonen – og er bevidst om det.

 

 

 

3Kunden benytter mobilen kontaktløst

På samme måde som med QR-koden kan man anbringe et “kontaktløst punkt” – en NFC chip – et centralt sted i butikken, som kunderne kan holde deres mobil hen til, og – uden at gøre andet – blive ført til bageriets informationsside. Fordelene er de samme som ved QR-kode. Forudsætningen er, at NFC er slået til på telefonen, hvilket det ofte er som standard.

 

 

Hjemme hos kunden

11Kunden scanner en QR kode på det indkøbte produkt

Den QR-kode, som vi lige før fortale om at kunderne kunne scanne inde i butikken, kan også placeres på etiketterne. Så hvis kunden har købt noget der er mærket, kan han derhjemme scanne det, og komme ind på bageriets informationsside. Her kan han få yderligere information om produktet (hvis der f.eks. ikke var næringsberegning på etiketten, kan han finde den online). Og samtidig blive præsenteret for resten af butikkens sortiment!

 

8Kunden er på bageriets hjemmeside

Kunden har googlet sig frem til bageriets hjemmeside og klikker lidt rundt. Rigtig mange bagerier har ikke lagt deres produkter ind på hjemmesiden, men det kan man nemt få nu, ved at “indlejre” FoodInfo informationssiden på hjemmesiden. Man kan simpelthen lade den optræde som en “webside i websiden” – eller alternativt blot linke til den, så den f.eks. åbner i en anden fane.

 

10Kunden er på Facebook

Bageriets facebook-fans vil altid let kunne finde frem til bageriets FoodInfo-side, da den kan lægges som en link f.eks. i firma-beskrivelsen. Her vil det være en fordel at linke til den version af siden der har sociale delings-knapper, så kunden kan dele videre.

 

 

 

9Kunden er på bageriets webshop

Igen kan der linkes til bageriets FoodInfo-side fra passende steder på webshoppen – men det mest gennemførte er at få webshoppen til automatisk at importere FoodInfo data fra FoodInfo’s server. Det er muligt i dag hvis man har en webshop af typen “woo-commerce” (WordPress baseret, meget udbredt shopløsning) – men med lidt programmering vil enhver webshop kunne bringes til at importere FoodInfo data.