FoodInfo laver etiketter hos Brødsnedkeren


Bagerne har nok været klar over julens snarlige komme i et stykke tid efterhånden, men nogle af os andre kan godt være lidt sløve om at komme i julestemning. Dette billede har dog gjort underværker for MIN julestemning. Søde Annette fra Brødsnedkeren i Humlebæk, har sendt os dette billede af en af de første etiketter, hun har skrevet ud til deres brunkager.

Brunkager fra Brødsnedkeren i Humlebæk - med etiket fra FoodInfo

Brunkager fra Brødsnedkeren i Humlebæk – med etiket fra FoodInfo

Vi er rigtig glade for at se at vores mærkninger nu kommer ud på rigtige etiketter, på rigtige produkter i den virkelige verden, og ikke kun her på skrivebordet. Ekstra point til Annette og Brødsnedkeren for at skrive etiketten ud i farver – det klæder butikkens logo rigtig godt.

Etiketten er for øvrigt lavet med et layout til A4-labelark, 2×5 labels pr. ark, og skrevet ud på en almindelig farveprinter (laser eller blæk, det ved jeg faktisk ikke). Dette layout kan findes blandt de standard-layouts der er i FoodInfo. Fremstillingsdato og “mindst holdbar til” er bevidst holdt tomme, til håndskrivning, så man kan skrive rigtig mange labels ud på forhånd.

Så hvis du har et FoodInfo abonnement, og du ikke er kommet i gang endnu, så er det bare om at gøre det. Annette er en af de rigtig flittige, der på kort tid har fået tastet rigtig mange (alle?) af Brødsnedkerens opskrifter ind, og det kan Brødsnedkeren nu drage fordel af, ved nemt at kunne skrive etiketter ud, og i øvrigt få produktinformation på iPads, telefoner osv.

Hvis du har problemer med at lave opskrifter, skrive ud, eller andet i FoodInfo, så skriv eller ring endelig til os. Kontaktinformation finder du her på hjemmesiden eller inde i selve FoodInfo systemet.