Efterhånden som flere og flere benytter FoodInfo til mærkning, får vi gennem brugerne også flere og flere gode idéer til gode funktioner. F.eks. har flere ønsket at kunne skrive ud på runde etiketter. Runde etiketter er selvfølgelig oplagte at bruge på toppen eller bunden (eller begge dele) af glas og dåser, men kan selvfølgelig også bruges helt generelt på æsker, poser og bakker, og hvad man ellers kunne forestille sig.
De er heller ikke tossede hvis man f.eks. har en smal firkantet eller sekskantet dåse eller æske – kun fantasien sætter grænser. Man kan selvfølgelig printe de samme ting, som i andre layouts, men i sagens natur giver det ikke så meget mening at sætte informationen op i firkantede tabeller.
Derfor har vi lavet et layout der hedder “Ud-i-et flex”, der udmærker sig ved at skrive informationen … ja, ud-i-et. Når man så kombinerer dette med print-mediet “Rund label Ø49”, eller “Rund label Ø70”, ja så får man et fint resultat som billedet viser (beklager den lidt slørede kvalitet – det er et meget tidligt spion-foto!).
Tøv ikke med at kontakte os hvis du har spørgsmål til runde labels, eller til labels eller FoodInfo i det hele taget!