Bestillingsmodulet – nu med konfigurérbare produkter


Bestillingsmodulet har fået en væsentlig opdatering! Vi har skrevet om bestillingsmodulet tidligere, men i mellemtiden er det nu blevet forbedret med en vigtig ting, nemlig “konfigurerbare produkter”. Og hvad er så det? Jo, det er de her produkter, som indeholder en masse valg – f.eks. kagemanden: Om det skal være brunsviger eller wienerbrød, hvad der skal pyntes med, hvor mange personer den er til, osv osv. Eller lagkagen – hvilke bunde, hvilken creme, hvilket overtræk, hvilken pynt …

Vi har lavet en lille video, hvor vi tager en tur gennem systemet – og ellers fortæller vi lidt mere nedenunder.

YouTube player

De konfigurerbare produkter giver mange fordele – lad os tage et kig på dem:

Personalet får nemmere ved at modtage bestillingen korrekt

Når personalet modtager bestillingen med bestillingssystemet, har de alle de nødvendige spørgsmål ved hånden, så I er sikre på at der bliver spurgt om det hele.

Bagerne har alle oplysningerne til at producere udfra

Af samme grund som ovenfor, er der aldrig “huller” i ordren – f.eks. at man har glemt at spørge hvilken slags creme der skal i lagkagen – alt er lagt fast.

Du bestemmer selv

Du angiver selv de valgbare egenskaber, og hvilke valg, der er til hver egenskab. Dvs. det bliver en 100% “model” af præcis dit produkt.

Det bliver nemt at give kunden en pris

Mens man modtager bestillingen, kan man løbende orientere kunden om, hvad hendes valg gør ved prisen. Den bliver nemlig opdateret automatisk.

Kunden oplever et professionelt forløb

Når personalet har alle oplysninger ved hånden, har de også mulighed for at servicere kunden professionelt. Det bemærker kunden!

Prisen for alt dette?

Bestillingssystemet er et tilkøbsmodul ligesom “kalkulation” og “kundesider” er det. Det er væsentligt større (har taget langt mere end fire gange så lang tid at udvikle som de to andre moduler tilsammen), men koster alligevel kun kr. 199 pr. md. excl. moms. SMS-beskeder er et separat modul, som koster kr. 99 – det er udelukkende for at dække vores omkostninger til at sende SMS’erne. 

Gratis prøveperiode

Du kan (som med alt i FoodInfo) kontakte os (support@foodinfo.dk) for at få åbnet op for systemet i en periode, og se om det fungerer for jer. Vi er helt bevidste om, at indførsel af sådan et system ikke bare er noget der spiller fra dag 1 – butikspersonale, kontorpersonale og evt. bagere skal lige vænne sig til det – men derefter er det bare at nyde de fordele, de “manglende” fejl i ordrerne, og den sparede tid 🙂 Derfor fastsætter vi heller ikke en bestemt prøveperiode – det er indtil det fungerer hos jer, og I er tilfredse.