SMS nu et selvstændigt modul – bestillingsmodul til halv pris


I skrivende stund benyttes SMS-beskeder udelukkende i forbindelse med bestillingsmodulet. De bruges til at give kunderne bestillingsbekræftelser, og påmindelser når de skal afhente deres bestillinger. SMS-beskederne er en væsentlig årsag til at bestillingsmodulet (indtil videre i hvert fald) er dyrere end de andre moduler. For at tilgodese dem, der gerne vil nyde godt af bestillingssystemet, men synes de godt kan undvære SMS-beskeder til kunderne mod at give en lavere pris – så har vi skilt SMS-beskeder ud som et selvstændigt modul, som man kan vælge til og fra efter behov.

Så hvis du hører til blandt dem, der godt kan undvære SMS-beskeder – ja så betyder det reelt at bestillingsmodulet er faldet til den halve pris 🙂

Indtil videre benyttes SMS-beskeder ikke til andet end bestillingsmodulet, så det giver ikke mening at have SMS-modulet uden bestillingsmodulet. Men sammen giver de to moduler stadig den helt optimale bestillingsoplevelse for kunden. Kunde og butik er enige om hvad der er bestilt, og der er sikkerhed for at tingene bliver afhentet på det rette tidspunkt!