Vi er rigtig glade for at Brødsnedkerens super-flittige Annette har fået tastet alle Brødsnedkerens opskrifter ind, og nu også har sat en iPad op på en fin stander i butikken. På denne iPad kører FoodInfo’s “in-store display” løsning, der har til formål at præsentere produkterne direkte for kunden, og samtidig give kunden mulighed for at undersøge produkternes ingredienslister. Specielt vil det være interessant for en allergiker at kunne sortere/filtrere produkterne efter om der forefindes de allergener, som hun gerne vil gå udenom.
Med in-store display kan kunden derfor orientere sig i ro og mag inden hun kommer frem til kassen. Det kan godt være generende for nogle at skulle stå og stille en masse spørgsmål ved kassen – særligt hvis der står 5 mennesker i kø og venter bagved!
Vi er rigtig spændte på at høre tilbagemeldningerne fra Brødsnedkeren, og selvfølgelig også de andre bagerier hvor in-store display bliver installeret i den kommende tid.