Kasseterminal og FoodInfo


Opdatering: Vi har i dag mulighed for at integrere “rigtigt” med kasseterminalerne fra Dansk Kassesystem. Se mere HER.

Den her beskrevne metode med at bruge POS’en som alm. webbrowser er dog stadig fuldt gyldig.

Hvis man bruger FoodInfo og samtidig har en moderne kasseterminal (POS), er der en god sandsynlighed for at den kan køre FoodInfo. Vi har netop testet FoodInfo med en kasseterminal fra firmaet E-Touch der vil være kendt af mange som en seriøs leverandør af kasseterminaler.

Kasseterminal fra E-touch, der viser "in-store display" fra FoodInfo

Kasseterminal fra E-touch, der viser “in-store display” fra FoodInfo. Tryk for større billede.

Vores mål er at lave fuld integration mellem E-touch terminalen og FoodInfo, således at al den produktinformation, der ligger i FoodInfo, vil være til rådighed direkte på “varekortet” på terminalen. Ekspedienten vil således med meget få tastetryk kunne fremskaffe nærings- og ingrediensoplysninger, i forbindelse med ekspeditionen. Vel at mærke uden at skulle lære noget nyt.

Vi er ikke helt dér endnu. Men som det ses på billedet kan vi allerede nu køre FoodInfo som selvstændigt “billede” på terminalen. Så kan ekspedienten ved et enkelt tastetryk skifte over til “FoodInfo mode”, og derefter hurtigt finde de oplysninger hun skal bruge. Og lige så hurtigt skifte tilbage til ekspeditions-billedet. En god løsning i mellemtiden.

Denne løsning kan i sagens natur bruges på alle kasseterminaler, der kan vise en ekstern web-side, sådan som E-touch kan. Hvorvidt vi laver yderligere integration til andre terminaler, og hvordan udviklingsplanen i øvrigt ser ud kan vi ikke sige noget om endnu, men kontakt os endelig hvis det er interessant for dig. Vores udviklingsplaner formes jo i høj grad på baggrund af input fra de mennesker, der bruger FoodInfo i det daglige arbejde.